Grundejeren.15.pdf
November 2010
Grundejeren.16.pdf
Marts 2011
Grundejeren.17.pdf
Maj 2011
Grundejeren.18.pdf
September 2011
Indhold i grundejeren.dk 19
- LAR
- Regnvandsmarked i Vanløse
- Sne, is og affald
- Betalingsring med boomerang effekt
- Affaldsbrugerpanel oprettet i København
- Vejbelysning på private fællesveje
- Kalk i vandet?
- Husk Postkassen
- Styr på GF-planlægning og -økonomi
- Refusion af vejomkostninger
- Åbent brev til kommunen (bygningshøjder)
- Lavenergihuset i Brønshøj
- Fokus på indbrud
Tilbage til toppen
Grundejeren.dk havde mandag den 14.11 sendt en delegation i foretræde hos Teknik- og Miljøudvalget inden behandlingen af en indstilling om overdragelse af udgifterne på vejbe-lysningen (bragt i grundejeren.dk 19) til grundejerne på de private fællesveje.
Birgit Philip, Hans-Jørgen Lykkeboe og Erik Honoré redegjorde for det urimelige i at belemre beboerne på de private fællesveje med denne ekstra skat.
Grundejeren.dk´s formand og næstformand klar til kamp ved foretrædet i Teknik- og Miljøudvalget den 14. november på Københavns Rådhus.
Ved afstemningen i udvalget blev forslaget stemt ned med 5 stemmer imod (Soc.dem., Radikale, Konservative og Liberal Alliance) og 4 stemte for (SF og Enhedslisten).
To medlemmer var fraværende, hvoraf den ene - Karin Storgaard - forinden havde meddelt grundejeren.dk at hendes holdning var uændret - imod.
Men da SF og Enhedslisten standsede sagen i T&M-udvalget, betyder det, at sagen skal tages op igen i den samlede borgerrepræsentation, hvor forslaget sikkert vil lide samme skæbne
Ayfer Baykal (SF)
Teknik- og Miljøbormester Ayfer Baykal har i mellemtiden indledt en charmeoffensiv i pressen. "Det er nye tider i københavnsk politik. Men ikke enhver forandring er til det bedre", siger hun.
"Et nyt flertal er ved at tegne sig på rådhuset bestående af samtlige partier på nær SF og Enhedslisten. Flertalet vil trække København i retning af villa, Volvo og vovhund", fortsætter borgmesteren, der tydeligvis heller ikke synes om præciseringerne i den ny privatvejslov, hvor grundejerne kan forlange begrænsninger af trafikken på overbelastede private fællesveje.
Borgmesteren mener åbenbart, at den meget blandede skare af beboere på de private fællesveje alle er velhavere, der selv kan klare de udgifter, som er blevet betalt af fællesskabet siden 1962.
Lars Weiss (A)
"Forvaltningen har nu under den nye SF-borgmester genfremsat forslage om privatisering af vejbelysningen. Men trods besparelser fastholder Socialdemokratiet den hidtidige ordning.
Vi mener det er principielt forkert, at nogle af kommunens borgere skal betale særskilt for belysningen i deres egen gade og gennem skatten bidrage til lyset i resten af byen.
Hvis københavnerne skulle opgive den solidariske ordning, skulle der eksempelvis opbygges et særligt sekretariat, som allerede de første år ville koste en lille halv snes mio. kr.
22.000 grundejere skulle partshøres, og desuden skulle der forhandles vilkår for grundejernes overtagelse af det kommunale udstyr", udtaler Lars Weiss. Det privatiseringscirkus deltager vi ikke i, når den nuværende ordning fungerer til kommunens og de forskellige grundejeres tilfredshed.
Bo Normander (B)
"De private fællesveje er som udgangspunkt private, men i en by som København er det klart, at de private fællesveje bruges af os alle sammen og ikke bare af dem som bor på vejen. Grundejerne betaler for al vedligeholdelse, og det vil være urimeligt, hvis de også skal betale for vejbelysningen. For ligesom infrastruktur skal være det, så er sikkerhed og tryghed i form af gadebelysning i den grad også en fælles opgave, der ikke skal privatiseres.
Et forslag om privatisering som man må undre sig over, at SF og Enhedslisten stiller sig i spidsen for", siger Bo Normander.
Tilbage til toppen
Private fællesveje er en forældet betegnelse for de mange af de veje, der udgør ca. halvdelen af Københavns vejnet. De er fra den tid, hvor villaejerne kunne ligge og hygge sig i de nyudstykkede parcelhuskvarterer i Københavns randområder. Det var naturligt at de betalte for de veje som stort set kun de selv befærdede. Siden er byen vokset, og den stærkt intensiverede biltrafik ville bryde sammen, hvis ikke de private fællesveje medvirkede i afviklingen af den offentlige trafik. For slet ikke at tale om parkering og de tons tunge lastvognstog, der skyder genvej på veje der ikke er bygget til den tunge trafik.
Politikernes holdning
Mange på rådhuset har forståelse for, at det er urimeligt at pålægge beboerne på de såkaldt private fællesveje den fulde udgift til vejenes vedligholdelse. Men da Københavns Kommune ikke har økonomi til at overtage vejene - siger flere politikere – må vi indtil videre fastholde begrebet ”Private fællesveje” og beboerne må betale. Folketinget har dog erkendt, at mange af vejene er så belastede, at man i den reviderede privatvejslov - gældende fra 2012 - har præciseret, at veje med mere end 50% fremmed færdsel enten skal overtages af kommunen - eller have indført foranstaltninger, der bringer den fremmede færdsel ned under de 50%.
Teknik og Miljøborgmesteren
Denne rimelige ordning, hvis beboerne stadig skal bære udgiften, er faldet Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal for brystet. “Et nyt flertal er ved at tegne sig på rådhuset bestående af samtlige partier på nær SF og Enhedslisten. Flertalet vil trække København i retning af villa, Volvo og vovhund”, siger hun. Det vidner om at borgmesteren ikke helt ved, hvem der bebor de private fællesveje. De 22.000 villaejere der hænges ud, som i øvrigt er en broget skare af mennesker, er jo kun et mindretal af beboerne på private fællesveje. De hundredtusinder af beboere, der bor i ejer-, lejer- og andelsboliger i karréejendomme på de private fællesveje, omtaler borgmesteren ikke.
Gadebelysningen
Borgmesteren, der sammen med SF og Enhedslisten har fremsat forslag om, at udgifterne til gadebelysningen på de private fællesveje også overdrages til vejenes beboere, kommer med ovenstående udtalelser efter at være kommet i mindretal i sit eget udvalg med forslaget.
Kommunen har ment at gadebelysningen burde være fællesskabets opgave, og har derfor betalt denne udgift siden 1962. Men borgmesteren mener altså at fællesvejenes velhavende beboere skal betale denne lysskat, mens de samtidig over skatten betaler til lyset på de øvrige veje.
Ifølge forslaget kunne det indbringe kommunen små 12 mio. kr. Men det virker absurd, når man skal bruge over 8 mio. kr. til at inddrive pengene - med mindre, der ligger andre uoplyste motiver bag forslaget.
Særskat
Man misunder selvfølgelig ikke de politikere, der skal finde midler til at opretholde velfærden i København. Det er sikkert en vanskelig opgave, da alle råber op så snart noget fratages dem. Men at udnytte et forældet begreb i lovgivningen – som de fleste politikere kalder urimelige - til opkrævning af særskatter, der rammer mange flere end de såkaldte villa, Volvo og vovseejere, er urimeligt og uigennemtænkt.. Specielt i Brønshøj-Husum, Valby, Vanløse og Sundbyerne, hvor op til 85% af vejnettet er private fællesveje.
I disse bydele er tommelfingerreglen at veje der befærdes af busser er offentlige, mens alle andre veje - med få undtagelser - er private fællesveje.
MVH.
Erik Honoré, Birgit Philipp, Hans Bo Larsen, Bjarne Kallesøe
Tilbage til toppen
Af Jakob Hougaard, medlem af BR for soc.demokraterne
I valgkampen blev spørgsmålet om den såkaldte betalingsring, hvor man betaler en afgift for at køre ind i byen, hurtigt et varmt emne.
Selv om det i flere år har været socialdemokraternes ønske at få gjort noget ved den hastigt stigende trafik på de københavnske indfaldsveje, så faldt forslaget om betalingsringen til jorden hos vælgerne. Selv om forslaget for et år siden nød bred folkelig opbakning blandt københavnerne, så ser det meget anderledes ud nu.
Desværre blev en tidligere skitse af placeringen lagt på bordet i valgkampens hede, og i en valgkamp er der ikke ret mange muligheder for at nuancere det, når først skaden er sket.
I det omtalte skitseforslag lå ringen langs S-ringbanen, og det ville bl.a. skære Valby midt over, mens Vanløse ville havne på ydersiden af ringen med risiko for øget trafik langs Ring 2.
I stedet for at diskutere om betalingsringen skulle have heddet noget andet, så mener jeg, at opgaven fremover bliver at fokusere på flere ting. For det første, at placeringen skal være i orden, og at København og Borgerrepræsenta-tionens partier har en vigtig opgave i at gå i dialog med regeringen om dette. Det ville være mere oplagt, at betalingsringen gik langs kommunegrænsen, og nogle har faktisk foreslået, at Ring 3 (i modsætning til Ring 2) kunne være en "naturlig" omfartsring for den trafik, som ikke lige skal ind i byen. En motorvej er i forvejen er lavet til netop denne trafikbelastning.
For det andet skal der være fokus på, hvad forslaget rent faktisk vil betyde for miljø og trafikforhold. I London og Stockholm faldt trafikken inden for ringen med 20 %. Det ville i københavnske forhold resultere i en ganske betydeligt lettere afvikling af trafikken med hurtigere trafik til og fra arbejde samt sundere miljø.
Der er ikke lagt andre forslag på bordet pt, som rent faktisk ville give en tilsvarende effekt. Naturligvis skal spørgsmålet om provenuet også afklares, og regeringen har allerede spillet ud med, at der skal flere penge til den offentlige trafik. Det er glimrende. Men det vil også være klogt og rigtigt, at de, der skal betale regningen (altså bilisterne), også får en fordel ud af det. Her har København spillet ud med, at den langsgående havnetunnel ville være en nødvendig trafikal investering, så Ring 3 rent faktisk også blev en hel ring rundt om hovedstaden.
Endelig mener jeg, at man skal begynde at drøfte, hvad det videre perspektiv er for betalingsringen. Hvad skal være næste skridt? I mine øjne er betalingsringen en midlertidig foranstaltning, som ikke på længere sigt er svaret på de trafikale udfordringer. Vi skal arbejde i retning af intelligente kørselsafgifter, som en skønne dag ville kunne indføres via GPS systemer.
Som nyt medlem af Teknik- og Miljøudvalget ser jeg frem til at tage debatten også i Vanløse, som har en naturlig interesse i emnet, dels fordi vi har de store indfaldsveje, dels fordi det hidtidige forslag vil placere Vanløse på ringens yderside.
Tilbage til toppen
I kølvandet på sommerens oversvømmelser kræves der nu milliardinvesteringer i en udvidelse af kloaknettet eller andre kreative løsninger.
Kloaksystemerne
Efter denne sommers skybrud er det vist gået op for mange grundejere, at spådommene om fremtidens vejr holder stik. Der kræves derfor milliard-investeringer i udvidelse af vore underdimensionerede og nedslidte kloaksystemer.
Det politiske flertal i København vil have staten til at investere mindst to milliarder fra 2012 til renovering af kloakkerne og bedre vandgennemstrømning.
Regeringspartierne overvejer derimod pensionsselskabernes tilbud om at udbygge kloakkerne for mange milliarder i et offentligt/privat samarbejde. Andre politikere mener, at det fortrins-vis bør være en kommunal opgave at finansiere en udbygning.
Mens politikere og andre diskuterer hvilke tiltag, der skal gøres, kan vi som københavnere hurtigt blive enige om, at med fremtidens vejr, som vi endnu en gang har fået en forsmag på, er den nuværende situation mildest talt uholdbar. I præsentationen af Københavns første klimatilpasningsplan er der lagt i kakkelovnen til, at husejerne selv skal aflede regnvand på grunden.
Det kan der selvfølgelig være noget fornuft i, men når de ekstreme nedbørsmængder rammer os med 150 mm regn på 1½ time, skal der helt sikkert også andre tiltag til.
Fejlinvestering
Mange eksperter advarer om, at en udbygning af kloaksystemerne vil være en gevaldig fejlinvestering.
"Den regn vi så den 2. juli er så voldsom, at intet kloaksystem kan klare det. Det vil koste jeg ved ikke hvor mange milliarder at lave et kloaksystem, som kan håndtere det", udtaler professor i bylandskaber Marina Bergen Jensen fra Skov og Landskab, Københavns Uni-versitet til dagbladet Information. "Og så kan der alligevel i fremtiden komme regnvejr, som er endnu større. De store centraliserede systemer med deres flaskehalse er ikke nogen god strategi".
Nedsivningsanlæg
Københavns Energi har i flere år forsøgt at fortælle grundejerne, at de kan få over 22.000 kr., hvis de etablerer et nedsivningsanlæg, men kun 30 ud af 36.000 ejendomme har afkoblet deres regnvand fra kloaknettet. "Der er brug for mere gulerod, men også gerne noget pisk", siger projektchef Svend Krongaard Hansen fra KE til dagbladet Politiken. I dag er spildevandsafgiften beregnet efter, hvor meget vand der bliver leveret til adressen.
Udgifterne til til at håndtere regnvandet er indregnet, men man får ikke rabat på afgiften, selv om man har et nedsivningsanlæg i sin have.
"Hvis vi får mere nedsivning, vil det reducere overløbene på rensningsanlæggene, og dermed kan man bedre håndtere monsterregn", siger Svend Kronborg Hansen.
Men nedsivningsanlæg kan ikke løse problemerne med monsterregn. Det er nødvendigt også at udbygge kloaksystemet. Bassiner og nedsivningsanlæg skal suppleres med større kloakker og kanaler.
Det fastslår lektor Karsten Arnbjerg Nielsen, DTU Miljø, som er ekspert på området, over for politiken. "Det er snart 20 år siden, der kom tiltag for at få folk til at bygge faskiner (nedsivningsanlæg) på egen grund.
Det har de været uvillige til, og deres skepsis er sund, for der er en risiko ved det. En faskine er som et badekar, og den bliver fyldt op i tilfælde af monsterregn. Hvad med resten af vandet? Det er fint nok, hvis man bor højt, men hvad med naboerne nedenfor?"
Den problemstilling er der ingen mekanismer til at håndtere, mener han.
Andre boller på suppen?
Karsten Krogh Andersen, civilingeniør, direktør, Institut for bæredygtig
Udvikling, er i Politiken d. 17.7 mere kontant:
"Skybruddet over københavn den 2.7. med nedbør på 160mm på 1½ time vil i fremtiden gentages med øget hyppighed og styrke. Derfor bør der allerede nu sættes kraftigt ind for at undgå fremtidige oversvømmelser fra store kraftige nedbør. Kommunens nuværende plan for klimatilpasning hjælper ikke mod nedbør så kraftige som den 2.7
Nedsivning af regnvand, grønne tage og forsinkelser i bassiner, haver, parker og fodboldbaner batter intet mod så store og kraftige nedbør, der ikke kan nå at nedsive eller holdes tilbage i lavninger. Hertil kommer, at bland-ingen af spildevand og regnvand på offentlige arealer er sundhedsfarligt".
Flere kanaler
"København kan kun sikres ordentligt mod oversvømmelser med et nyt separat regnvandssystem med åbne kanaler, tunneler og store rør, således at nedbøren hurtigt og effektivt kan ledes til havet", mener Karsten Krogh Andersen og foreslår brug af nye som gammelkendte vandveje.
"Byens oprindelige gamle vandveje bør genåbnes og bredden på vandløbene øges flere gange i forhold til dengang. Eksempelvis bør Ladegårds Å i den nuværende Åboulevard og Bispeengbuen genskabes i form af brede åbne kanaler med biltrafikken over eller under kanalerne. Ligeså med Grøndals Å og det gamle vandløb fra Lersø over Lögten til Bispeengen og Ladegårds Å.
Skt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø skal indgå i i dette kanalsystem, som via nye kanaler i de gamle fæstningskanaler kan føre regnvandet hurtigt fra de enkelte bydele i København og Frederiksberg til dette nye kanalsystem.
Omegnskommuner, der leder deres spildevand gennem København, må ligeledes opbygge et separat regnvandssystem og selv aflede regnvandet til havet. Et sådant projekt kan gennemføres i løbet af de næste 5-10 år og sikre byen mod oversvømmelser fra store nedbør i de næste mange år.
Hvis dette ikke bliver gjort, vil vi ved næste endnu større nedbør se dødsfald og værditab
i 10 milliarder-kroners klassen".
Grundejerne
Skal grundejerne motiveres til at ind-føre foranstaltninger på egen grund, bør disse tiltag indgå i en større og samlet plan for hele byen, hvor man spotter risikozonerne lokalt og analyserer på, hvor regnvandet løber hen.
Københavns Kommune har alle tiders chance for at revitalisere byen bl. a. i samarbejde med villaejerne i Københavns yderområder.
Tilbage til toppen
Hvis socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti (SF) kommer til at danne regering, vil de indføre bompenge i København. Det fremgår af den økonomiske plan, som de to partiers ledere sammen har fremlagt. For at den økonomiske plan hænger sammen, skal bompengene give 2 mia. kr. i overskud til statskassen.
Af Jakob Næsager (C)
Medlem af Borgerrepræsentationen
Medlem af Teknik- & Miljøudvalget
Hvor skal betalingsringen ligge?
Der er endnu ikke afklaret, hvor betalingsringen skal ligge. Der er flere muligheder.
Den ene mulighed er, at det skal koste penge at passere kommunegrænsen ind til København. Den anden mulighed er, at betalingsringen kommer til at ligge inde i Københavns Kommune, så det fx kommer til at koste penge at krydse Ndr. og Sdr. Fasanvej, Gl. Køge Lande-vej og fx Vejlands Allé.
Uanset hvor betalingsringen vil komme til at ligge, vil den komme til at fungere som en ringmur rundt om København. Det vil give en masse ekstra trafik langs ringen på både inder- og ydersiden, idet mange bilister vil forsøge at undgå at krydse betalingsringen, hvis de over-hovedet kan undgå at skulle forbi betalingsstederne.
Hvad skal det koste?
For at bompengene kan give de to milliarder kroner i overskud til statskassen og få S og SFs økonomiske plan til at hænge sammen, så skal der mange penge i kassen. De økonomiske vismænd har beregnet, at det skal koste mindst 40 kr. i bompenge pr. gang at krydse betalingsringen, hvis der skal blive et overskud på to mia. kr. til statskassen.
Det er dyrt at lave et betalingsanlæg og opkræve de mange penge fra de mange bilister, der krydser betalingsringen.
Alene opkrævningen er et stort arbejde, og det bliver dyrt. Den mest sandsyn-lige ordning er en kombination af bizz, som vi kender dem fra Storebælts- og Øresundsbroerne, og en fotografering af nummerpladerne på de biler, som ikke har en bizz. Fotografiordningen svarer til fartkontrollernes stærekasser.
Hvis man er afhængig af at bruge sin bil til og fra arbejde og skal krydse betalingsringen hver dag, kan det let komme til at koste 12.-18.000 kr. om året i bompenge at køre til og fra arbejde.
Bliver der en rabatordning?
Både S og SF har sagt, at der bliver ingen rabatordning.
Formålet med bompengene er at mindske biltrafikken i København. Man ønsker derfor ikke at præmiere de bilister, der kører mest, ved at give dem en rabatordning.
Bompengene er asociale, for det gør det økonomisk umuligt for folk med små indkomster at få råd til at køre ind i København. Betalingsringen bliver en mur, der kommer til at holde de fattige ude af byen.
Det har ingen nogen interesse i. Landets hovedstad skal være for alle.
Bompenge er en københavnerskat
Bompengene indføres kun i København, og skal gå til statskassen. Da bompengene kun indføres i København, bliver det en ekstra skat på bilister, der kører i København, idet bompengene ikke kommer til at ramme andre dele af landet, med mindre man har et ærinde i bil i København.
Bompengene er derfor med til geografisk at skævvride landet. Hvorfor er det kun os i landets hovedstad, der skal dække hullet i S og SFs økonomiske plan?
Konservative vil hellere have en havnetunnel
Vi konservative er sammen med de andre borgerlige partier imod bompengene. Vi er enige i, at den gennemkørende trafik skal ledes uden om København. I stedet for flere skatter og afgifter, ønsker vi at bruge "guleroden". Vi ønsker en østlig omfartsvej i form af en havnetunnel, så vi kan lede den megen trafik uden om og helst under København.
Ved at lave en havnetunnel vil vi kunne flytte megen trafik ned under jorden, så der på gadeplan bliver mere plads til gående, cyklister og lokal trafik. Bl.a. ATP har tilbudt at hjælpe med at finansiere en havnetunnel, og der ligger allerede flere modeller for, hvor og hvordan en havnetunnel kan laves. En havnetunnel er en anden måde end bompenge til at løse byens trængselsproblemer.
Nyt parkeringsforlig i Kbh.
Hvis S og SF får held til at indføre bompenge, bliver det dyrt at køre i København. I forvejen er det også dyrt at parkere i København. Lige før sommerferien indgik vi konservative sammen med V, O og R et parkeringsforlig sammen med overborgmesteren og hans parti.
Vi fik stoppet parkeringsprisernes himmelflugt, så alle prisstigninger er stoppet. Derudover fik vi lavet 1.700 ekstra parkeringspladser i København. Det er ikke nok, men et godt skridt på vejen. Kommunen har solgt mellem 4 og 5.000 flere parkeringslicenser, end der er parkeringspladser.
Det holder ikke, og derfor skal vi have skabt parkeringspladser til alle de personer, som allerede har betalt for en parkeringslicens. Når man køber en parkeringslicens, må man også kunne have tillid til, at der er en parkeringsplads.
Parkering i villakvartererne
Der har længe været problemer med pendlerparkering i villakvartererne. Det problem har vi forsøgt at løse ved at indføre tidsbegrænset parkering i en del villakvarterer – ikke mindst langs metroen og S-banen. Mange villaejere har følt sig generet af de mange pendlere, der har parkeret fra tidlig morgen til sen aften, så der har været meget lidt plads til beboerne og deres gæster.
De fleste steder er tidsbegrænsningen blevet på to timer, så pendlerne ikke kan plastre villakvartererne til.
Københavnere skal også have mulighed for at have bil
De sidste år har der været en hetz mod bilisterne i København. Det er ikke rimeligt. Nogle er afhængige af at have en bil for at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Derfor skal det også være muligt for københavnerne at have en bil på lige fod med alle mulige andre. Det er derfor vigtigt, at der er fremkommelighed i byen, og at der er parkeringspladser, så man også kan sætte bilen fra sig. Det skal heller ikke være økonomisk uoverkommeligt at have bil i København pga. høje parkeringspriser eller bompengene.
Det skal være muligt – både økonomisk og praktisk - også at have bil, selvom man bor i København.
Tilbage til toppen
Repræsentantskabsmøde 5. april 2011 kl. 18.00
i prøvehallen, Porcelænstorvet 4 i Valby
Repræsentantskabsmødet i Prøvehallen i Valby tirsdag den 5. april, havde deltagelse af ca. 30 repræsentanter.Formand, Hans-Jørgen Lykkeboe bød velkommen og tog hul på dagsordenen.
Pkt. 1 Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Steen Lorenzen som dirigent, der herefter blev valgt uden modkandidater.Han konstaterede, at repræsentantskabsmødet var lovligt indvarslet og gav ordet til formanden.
Pkt. 2 Bestyrelsens beretning
Formanden mente, at en beretning var overkommelig, da der løbende orien-teres om bestyrelsens arbejde gennem informationsvirksomhed i bl.a. bladet grundejeren.dk.
Bladet, der hidtil har været fremstillet på frivillig basis, er nu så stor en op-gave, at vi må betale os fra den ydelse.
Privatvejsloven
Lykkeboe nævnte bl.a. Birgit Philipp´s store arbejde med at udabejde hørings-svaret til transportministeriet i forbindelse med Privatvejslovens revision.
Men der har ikke været den store vilje til at lytte til de fremsendte forslag, der skulle sikre grundejernes rettigheder.
Man har tydeligvis haft til hensigt først og fremmest at sikre kommunerne nogle bedre muligheder og værktøjer.
Affaldshåndteringen
Den sidste udlicitering af R98´s op-gaver iværksættes den 1. maj 2011, hvorefter den hæderkronede miljø-virksomhed - der har taget skraldet i København og på Frederiksberg gennem 113 år - lukker.
Vi vil fastholde Københavns Affalds-service på løftet om oprettelsen af et brugerpanel, der kan overvåge kvalitets- og prisudviklingen. Der var også kradse bemærkninger til den manglende affaldstømning i denne vinter pga. manglende snerydning.
Og selv om der da var ufremkommeligt nogle steder, havde man ikke de samme voldsomme problemer i nabokommunerne.
Foreningsstrukturen
Valby Grundejerforening (den lokale paraplyorganisation) har haft svært ved at rekruttere frivillige til bestyrelsen. Derfor har man valgt at samle alle gode kræfter et sted med en beslutning om at nedlægge sig selv fra 2012.
Der arbejdes stadig på at sikre Grundejeren.dk en struktur, der kan opsuge de forskellige sammenslutninger, enkeltmedlemmer og andre grundejerinteresser i København - og for den sags skyld på Frederiksberg.
Det nedsatte udvalg vil nu arbejde videre for at løse knuden, da bestyrelsen har lovet sig selv at blive færdige inden 2012.
Kommentarer til beretningen
Henning Jensen fra GF Søndre Hans-sted (Grundejeren.dk´s revisor) ville gerne vide, om aflønning af bladets redaktør betød, at vi blev arbejdsgi-vere. Nej - svarede formanden. Det er som med sekretariatet, hvor der frem-sendes faktura for det udførte arbejde.
Fra Danas Park blev der spurgt til en udsendelse af bladet elektronisk?
Det er faktisk en model, der i øjeblikket arbejdes på i bestyrelsen. Målet er at få bladet ud til de enkelte grundejere i alle medlemsforeningerne.
Det vil også gøre bladet mere interessant for annoncører og dermed i sidste ende gøre bladet økonomisk selv-bærende.
Der blev også spurgt til, om man kunne forvente en stigning på den kollektive forsikringspakke. Det forventer vi ikke, svarede for-manden. Vi har heller ikke modtaget meddelelser fra forsikringsselskabet, der skulle indikere stigninger.
Uffe Jacobsen, fra Vigerslev Have-forstad spurgte, hvad bestyrelsen gør for at få flere Københavnerforeninger med i Grundejeren.dk.
Vi planlægger flere aktiviteter og kampagner i den kommende tid, svarede formanden.
Men hvad er der gjort konkret hidtil?
Sekretariatsleder Jette Balslev supplerede med oplysninger om, at der i 2010 blev sendt breve, blade og foldere om Grundejeren.dk ud til hele København.
Det har da også givet enkelte nye medlemsforeninger, men indsatsen skal intensiveres i den kommende tid i alle bydele.
I den forbindelse efterlyses ændringer af de mailadresser, der er opgivet til vores database fra foreningerne, idet flere åbenbart er ændrede.
Der vil også blive taget kontakt til forvaltningen mht. at opdatere kontakt- og mailadresser på Københavns mange grundejerforeninger i forbindelse med kommende oplysningskampagner.
Lars fra Vanløse Ny Villakvarter kommenterede, at vores interesse er Grunderen.dk´s mulighed som fælles talerør over for forvaltning og politikere. Han nævnte bl.a. tankerne om at overdrage gadebelysningen til grundejerne, der spøger igen samt Privatvejsloven og rendestensbrønde.
Vi løfter sagerne op på embedmands-niveau og inddrager politikere i teknik- og miljøudvalget i sagerne. Birgit Philipp tilføjede om Privatvejs-loven. Vi prøvede at sikre grundejernes retsstilling, men transportministeren ville hellere please kommunerne.
Uffe Jacobsen ville gerne vide, hvad der skete i sagerne fra Amager om de påbudte store vejrenoveringer.
Bjarne Kallesøe fra Sundbyernes Grundejerfælleskab svarede, at sagerne endnu ikke er afsluttede. Der er dog foreløbig kommet det ud af det, at der i kølvandet på sagerne er indført længere forvarslingsfrister på netop de store og samlede vejrenoveringspåbud.
Pkt. 3 Rettidigt indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
Pkt 4 Regnskab ved kassereren
Poul Hounsgaard fremlagde regnskabet
Lars Georg Jensen fra Vanløse spurgte til en ekstra administrationsudgift, der figurerede i regnskaberne, og hvad der gemte sig bag denne post.
Hertil svarede Poul, at det var en en-gangsudgift til brevpapir, kuverter og kampagnematerialer, som ikke kommer igen lige med det samme.
På spørgsmålet om, hvorfor udgifter til hjemmesiden ikke fremgår af regnskabet, svarede Poul, at NCC, der sponsorerer vores hjemmeside, betaler - af hensyn til momsregnskabet - direkte til Time2web, der servicerer hjemmesiden og lægger server til.
Herefter blev regnskabet godkendt.
Pkt. 5 Bestyrelsens forslag til budget og kontingent for det kommende år
Her havde Lars Georg Jensen igen en del kritiske spørgsmål. Men, som han understregede det, bl.a. var for at få afdækket de gode tiltag og intentioner, der lå bag budgettet med bl.a. midler afsat til videreudvikling.
Han ville iøvrigt gerne rose bestyrelsen for det arbejde, der udføres.
Budgettet blev herefter godkendt.
Forslaget om en nødvendig forhøjelse af kontingentet fra kr. 20,- til kr. 30,- blev enstemmigt vedtaget.
Pkt. 6 Valg til bestyrelse
Formand Hans Jørgen Lykkeboe, fra Valby og Omegns Byggeforening, blev genvalgt med akklamation.
Genvalg til bestyrelsen
Ligeledes blev Bjarne Kallesøe fra Sundbyerne og Hans Bo Larsen fra GF Utterslevhøj genvalgt.
Nyvalg til bestyrelsen
Nyvalgt til bestyrelsen blev Gurbakhsh Singh Sanotra, Brønshøj Præstegårds GF, der hidtil har været suppleant, og Jørn Palm fra GF Søndervang i Valby.
Suppleanter
Genvalg af Inge-Merete Feilberg fra Vejforeningen af 11/6 1957 i Brønshøj og nyvalg af Leif Petersen fra GF Søndervang i Valby.
3. suppleant-pladsen er vakant.
Revisor og suppleant
Som 2. revisor genvalgtes Henning Jensen fra Søndre Hanssted. Og som suppleant genvalgtes Bent Roloff fra GF Uriksdal
Pkt. 7 Eventuelt
Der var intet til dette punkt
Centerchef Anders Møller fra Center for Parkering berettede på repræsentantskabsmødet om Københavns Kommunes P-strategi, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 2005, som består af tre indsatsområder:
1. En forstærket adfærdsregulering i form af øget betalingsparkering med fokus på at dæmpe pendlertrafikken.
2. En forbedring af forholdene for be-boerparkering i de indre brokvarterer, så beboerne i disse kvarterer kan få mulighed for et øget bilejerskab i samme takt som hidtil uden at skulle udsættes for en forringelse af parkeringsforholdene.
3. En nedlæggelse af 1.000 gadeparkeringspladser som led i forbedring af byrum og det trafikale miljø.
Til gengæld opføres 4.000 nye p-pladser i København.
De mange interessante oplysninger vil vi samle med andre informationer, hvor også de private fællesveje indgår, og bringe ved en senere lejlighed i Grundejeren.dk
Det samme gælder aftenens andet og særdeles spændende oplæg fra Advokat Morten Mark Østergaard fra forumadvokater.dk
Tilbage til toppen
Tankerne om at lade grundejerne overtage udgifterne på gadebelysningen spøger nu igen. Privatvejsloven er blevet revideret, og selv om grundejerne er blevet stillet en smule bedre, er utrolig meget nu lagt op til kommunale skøn.
Grundejeren.dk har modtaget nedenstående notat, som i øjeblikket vendes på Københavns Rådhus.
Belysning på private fællesveje i "stormvejr"
Ansvar for private fællesveje er fortsat grundlæggende grundejernes ansvar.
På belysningsområdet skabes dog en særlig hjemmel: hvis almene hensyn taler for det, kan kommunen finansiere driften.
Hvis kommunen ønsker bedre belysning af hensyn til almen færdsel, skal kommunen betale de ekstra omkostninger.
Borgerne får øget ret til at teste om den almene færdsel på en vej bør medføre, at kommunen skal overtage den (hvis over 50 % fremmed motorkørende færdsel).
Det vurderes umiddelbart, at mellem 25 og 30 % af
de private fællesveje har over 50 % fremmed motor-kørende færdsel.
Ny lov - konsekvenser
2009: Statsforvaltningen afgør, at Odenses praksis med at betale for drift af gadebelysning på private veje var ulovlig.
2010: TMF starter en proces med at lovliggøre og fremlagde en indstilling om at ophøre med at drifte gadebelysningen på private fællesveje.
TMU besluttede at udsætte sagen og bede Indenrigs-ministeren om et klart svar på, om KK kunne fortsætte praksis med at finansiere driften.
Ministeren svarede, at man nok kan anvende kommunalfuldmagten til at løfte opgaven, men at den nye privatvejslov vil rumme en ny hjemmel til dette.
Den nu vedtagne privatvejslov giver hjemmel til at finansiere driften, hvis almene hensyn taler for det.
Økonomi belysning - drift af private fællesveje
Kommunen har betalt driften af belysning i næsten
50 år. Det koster årligt omkring 11,3 mio. kr. på de private fællesveje.
Af de 11,3 mio. kr. skal kommunen fortsat betale for gadebelysningen hvor TMF er grundejer (0,7 mio. kr.) og på veje med over 50 % fremmed motorkørende færdsel (ca. 3 mio. kr.).
Hvis udgiften overføres til grundejerne kan kommunen formentlig spare ca. 7,6 mio. kr. årligt når ordningen overgår til ordinær drift medio 2013.
Anslået årlig driftsudgift for grundejerne fra medio 2013 på ca. 5-600 kr. årligt + administrationsbidrag på højst 9 %
Når der sker udskiftning til nye lamper forventes denne udgift at falde med 170 kr. ved en halvering af strømforbruget.
Finansiering af nyanlæg - Armaturer og master
København kommune står umiddelbart overfor nyinve-steringer af belysning af hensyn til dels lovkrav fra EU og opfyldelse af klimamål. Der er behov for 74 mio kr. inden 2015, heraf 30. mio. kr. på de private fællesveje.
Inden 2024 er den samlede investering på ca. 600 mio., hvoraf 300 mio. er på de private fællesveje.
Der ses på andre og nye finansieringsmuligheder både for de offentlige og de private veje.
En særlig udfordring er, at DONG med projektet "Luft til Jord" lægger el-ledninger ned i jorden. Udskiftning af lamper og master bør koordineres med DONG.
Belysning proces
Beslutning om drift og anlægsinvestering skal pålægges grundejerne. Grundejerforeningerne informeres på møder.
De 20500 grundejere informeres om driftsudgifter årligt på ca. 5-600 kr. mindst et år før ikrafttræden.
Betalingen for driftsudgifter kan overføres til grundejerne i 2013
Hvis nyanlægsinvesteringen også pålægges grundejerne, vil det svare til ca. 10-15.000 kr. pr. grundejer frem til 2024, hvis der ikke findes en finansieringsmodel.
Belysning - lovpligtig udskiftning og opfyldning af klimamål
Mill. kr.
Kviksølv Kviksølv Natrium Helios
Antal lyskilder 5000 6000 2000 700
Vejstatus Offentlig Privat Offentlig Offentlig
Årsag Lovkrav Lovkrav Klimamål Klimamål
2012 0 0 0 0 0
2013 12,5 15.0 6,0 3,5 37,0
2014 12,5 15,0 6,0 3,5 37,0
Ialt fra 2012-2014 25,0 30,0 12,0 7,0 74,0
Frem til 2024 og CO2 neutral by
Der skal samlet investeres op mod 300 mio. på offentlige veje og det samme på de private veje.
Udskiftning af hvor meget og til hvad er helt afhængig af nyudvikling af lysteknologi som LED, anvendelse af solceller og minivindmøller ved gadebelysning.
Tilbage til toppen
Hvordan skal grundejerne - dette priviligerede mindretal i København - i fremtiden varetage deres interesser? Er der overhovedet nogen der har tid til arbejdet? Hvordan samler vi kræfterne til at styrke både det lokale foreningsliv og samarbejdet Københavns bydele imellem? Hvad koster det?
Foreningstræthed?
Vi får flere og flere indberetninger fra grundejerforeninger og vejlaug, om manglen på frivillige til at besætte formands-, kasserer- og bestyrelsesposter, som kan sikre
det videre foreningsvirke. Det er en problematik, vi selvfølgelig også har øje for i grundejeren.dk´s bestyrelse, hvor vi søger nye veje for at samle kræfterne omkring grundejerarbejdet i København.
Flere grundejerformænd har på det seneste efterlyst et større samarbejde foreningerne imellem i København. Tit står man alene over for myndig-heder, forsyningsselskaber og hvad man ellers kan komme ud for af trængsler som frivillige bestyrelsesmedlemmer.
Også grundejernes bydelssammenslutninger, lokale fællesskaber og foreninger ligger nogle steder under-drejet pga. manglen på frivillige.
Vi er alle sammen travle mennesker - især børnefamilierne - og i grundejeren.dk, er det da i høj grad også det grå guld, der har tid til bestyrelsesarbejdet centralt, med samtidige poster i en bydel og i sin egen grundejerforening.
I grundejeren.dk startede vi for to år siden en proces, der i løbet af 2011 skulle tilpasse organisationens struktur til at kunne opsuge alle bydelsforeningerne i en funktion. På det administrtive plan har en enkelt bydelsforening allerede indgået en aftale med grundejeren.dk. Nogle vil måske have undret sig over, at kontingentopkrævningen i år også indeholdt oplysninger om Valby Grundejerforenings lokale kontingent.
I Valby betaler man - som i grund- ejeren.dk efter kohale-princippet - et fast kontingent pr. medlem, og da alle deres medlemmer også er med i grundejeren.dk, glider de let ind i systemet.
Men de forskellige strukturer og opkrævningsmodeller i andre bydele har været den store udfordring i arbejdet med at samle kræfterne om det organisatorisk/administrative, det overordnede strategiske og politiske arbejde samt informationsvirksomheden. Vi vil samtidig gerne styrke det lokale arbejde bl.a. ved at få alle bydele repræsenteret i bestyrelsen, idet det lokale arbejde fortsat bør være grundstammen i de fælles tiltag.
Den ambitiøse plan med at professionaliserer grundejeren.dk og ruste den til fremtidens opgaver kræver, hvis den frivillige bestyrelse skal kunne opfylde foreningens formåls-paragraf, økonomi til sekretariat, informationsvirksomhed, aktiviteter og lokale arrangementer.
For at undgå kontingentforhøjelser har ambitionerne været mange flere medlemsforeninger. Der har da også været en pæn tilgang af nye medlem-mer, der hermed bydes velkommen, men det er pt. ikke nok.
Derfor foreslås en kontingentforhøjelse på det kommende repræsentantskabsmøde, så arbejdet med en ny struktur, der kan rumme alle bydele og dermed forene kræfterne om de store opgaver i et tættere samarbejde bydelene i mellem, kan færdiggøres.
Tilbage til toppen
I Prøvehallen, bag Valby´s butikscenter Spinderiet på den gamle Porcelænsgrund, var der lagt i kakkelovnen til den helt store debat om grundejernes eventuelle overtagelse af driftsudgifterne til gadebelysningen.
Men det blev dog aldrig nogen hidsig debat, idet panelets fire politikere Lars Weiss (S), Lars Berg Dueholm (V), Karin Storgaard (DF) og Jacob Næsager (K) for en gangs skyld var helt enige.
Ja – et helt enigt Teknik- & Miljø-udvalg (TMU) havde sendt sagen videre til transportministeren med anmodning om at få loven ændret, så det fastslås, at det som udgangspunkt er kommunen, der betaler for gadebelysningen. Der blev derfor tid til en interessant diskussion om de private fælleveje generelt, samt trafik og parkering mellem grundejerforeningernes mange fremmødte repræsentanter fra hele København og de indbudte politikere fra TMU.
Grundejeren.dk´s formand, Hans Jørgen Lykkeboe, causerede i sin vel-komst over privatvejslovens rummelige fortolkninger og den noget diffuse definition på de private fællesveje. Endvidere sagde han bl.a. "Grundejerne betaler, som alle andre til vedligeholdelsen af de offentlige veje over skatten, men betaler samtidig - af allerede beskattede midler – den fulde udgift på vedlige-holdelsen af fællesvejene.
Nu vil man så også på samme måde have os til at betale gadebelysning-ens drift og etablering, hvilket da må betegnes som noget af en særskat."
Lykkeboe gav ordet til næstformand Birgit Philipp, der var aftenens facilitator. Hun havde svært ved at skjule sin forargelse over vores ringe rettigheder i forhold til pligterne. "Når vi accepterer alle disse urimeligheder og på det sidste også denne "lyse idé" – må grundejerne virkelig føle sig som "nyttige idioter", sagde Birgit Philipp og gav panelets fire politikere ordet for en fem minutters præsentation.
"Det er ikke politikerne på rådhuset der fået den lyse idé, men Stats-forvaltningen Syddanmark, der har vurderet, at kommunernes betaling af gadebelysningen er ulovlig", star-tede Lars Weiss , Socialdemokratiet. "Tværtimod var alle de politiske partier i Københavns Kommune enige om, at det ville være urimeligt at belemre grundejerne med denne udgift. Forhåbentlig har vi fået lukket trolden ned i æsken igen. Men forvaltningen er – når der sås tvivl om lovligheden ved den kommunale betaling – forpligtiget til at forberede en overdragelse til grundejerne."
"Kommunerne mangler penge og der udfoldes mange bestræbelser på at få budgetterne til at hænge sammen," sagde Karin Storgard fra Dansk Folkeparti. "Men Statsforvaltningens afgørelse er ikke, glasklar og denne sag har været gennem mange instanser som f. eks. Sundheds- og Indenrigsministeriet. Jeg har derfor udbedt mig alle relevante papirer i sagen, idet der - ud over sagen fra Odense Kommune - også har været lignende sager i andre kommuner som f.eks. Slagelse.
Lovgivningen er bestemt ikke udtømmende på området, og vi vil gerne vide mere om sagerne."
"Det virker underligt, at en udtalelse fra Statsforvaltningen Syddanmark pludselig skal blive gældende regler, som alle landets kommuner skal rette sig efter," kommenterede Jacob Næsager, "og at de konservatives trafikordfører i folketinget Henriette Kjær og Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen netop har fremsat et forslag i folketinget, der skal lovliggøre kommunernes betaling af gadebelysningen på de private fællesveje har forhåbentlig lukket den sag."
Lars Berg Dueholm fra Venstre var helt enig. "Jeg håber, at det fremsatte forslag i folketinget kan stoppe denne alt for dyre og bureaukratiske overdragelse af gadebelysningen. Det skulle gerne være billigere at være grundejer i København og ikke dyrere, så den sag er forhåbentlig lagt i graven."
Hermed kan det konstateres, at der blandt de københavnske politikere er stor enighed om at lade kommunen finansiere gadebelysningen. Vi kan måske på den baggrund håbe, at folketingets politikere vil indtage samme holdning.
Stor spørgelyst
Spørgelysten var stor blandt de frem-mødte foreninger, og GF Højvang ville gerne have fastslået, om ikke grundejernes eventuelle betaling af gadebelysningen kunne kaldes en skjult skat. Det nikkede panelet bekræftende til.
Ole Nielsen fra GF Højbo fandt det komisk at beregne en indtægt fra grundejerne vedr. gadebelysningen på 12 - 13 mio. kr. med en udgift til opkrævning af dette beløb på 8 mio. kr. Lars Weiss måtte medgive at idéen er absurd – eller "kejserens nye klæder", som han udtrykte det. Karin Storgaard kunne i øvrigt berette, at det juridiske responsum fra Hortens kontor har kostet kommunen mellem 6 og 700.000 kr.
Jørgen Palm Hansen fra GF Sønder-vang oplyste, at man i deres forening med 426 grundejere betalte det samme kontingent, hvad enten man bor på foreningens offentlige vej eller på de private fællesveje. Hvordan skal en evt. fordeling af udgifter til gadebelysnng klares her?
GF Kildeåens Haveby spurgte til planerne for jordlægning af el i København, der skulle være startet i år. Mange har planer om renovering af både fortove og veje, som indtil videre er skrinlagt, idet man ikke vil risikere at DONG pludselig kommer ud og graver det hele op igen. Men det ser ud til at det tidligst bliver i 2013-15, da DONG skal færdiggøre sig i Nordsjælland først.
Vi kan som grundejere risikere at betale hele regningen med nye master, om vi får overdraget gadebelysningen. I modsat fald betaler vi masterne, som nu ejes af kommunen, over skatterne.
GF Kildeåens Haveby oplyste "at når DONG pålægges at jordlægge kablerne i stedet for at fremføre strømmen via luftledninger, så pålægges DONG samtidigt udgiften, som de derefter får hjem via elprisen, uanset om kablerne lægges i offentlige eller private veje."
Kan vi løfte debatten
Lars Georg Jensen fra Vanløse Ny Villakvarter opfordrede til „at løfte debatten om fællesvejene til noget principielt, så vi ikke kun drøfter vejbelysning, men drøfter, om begrebet private fællesveje overhovedet kan og bør opretholdes." Den forældede lovgivning på dette område, der er ude af trit med virkelighedens verden, dispenserer man vidt og bredt fra i forvaltningen med den forklaring, at tiden er løbet fra loven.
Det er ikke uden grund, at loven om de private fællesveje, blandt grundejere, kaldes elastikloven. Lars Weiss erkendte, at loven om private fællesveje efterhånden var at betragte som en anakronisme. "Det hører ikke en storby til i 2010," tilføjede han.
At få kommunen – med dens store hul i budgetterne - til at overtage de private fællesveje eller bare en del af dem har vist lange udsigter, så et gennemgående spørgsmål var – hvordan beskytter vi vore veje mod at blive store gennemkørselsveje og p-anlæg."Jeg bor selv på en fællesvej", sagde Lars Weiss, " med karréejendomme, butikker og et Nettobutik, hvis 18-tons lastbiler kværner vejen. En sådan vej er der ikke meget privat over."
"Ved Sundbygård dirigerer kommunen trafikken ned ad de private fællesveje med ensretning, hvilket betyder en væsentlig større uvedkommende færdsel," fortalte Jacob Næsager. "En sådan vej burde opklassificeres, og man burde måske se på en opdeling af vejene.
Nogle veje - hvor stort set kun ejerne færdes - kan vel godt betragtes som privatveje, mens andre og langt mere belastede veje burde være en kommunal opgave at vedligeholde". Karin Storgaard pegede også på andre mulige løsninger og foreslog "at grundejernes vedligeholdsudgifter f.eks. i nogen grad kunne blive kompenseret ved en nedsættelse af grundskylden".
Lars Berg Dueholm oplyste i relation til det privatretlige, "at politiet nu tillader opsætning af skilte med gennemkørsel forbudt for uvedkommende - eller, at kun ærindekørsel er tilladt. Det er dog stadig kommunen som vejmyndighed, der skal godkende opsætningen."
Dueholm fortsatte: "Jeg ser ikke en løsning i en kommunalisering af de private fællesveje, men er åben for at særligt belastede veje bliver opklassificeret til offentlige veje".
Trafiksituationen i København var dog noget, der kunne få den politiske enighed til at ophøre. Specielt da parkeringen blev inddraget i debat-ten, blev paneldeltagerne skarpe i replikken.
Fra Kildeåens Haveby spurgtes der om, hvorfor man ikke ved opførelsen af Flintholm Station opførte de p-pladser, der skulle få borgerne til at pendle til city.
"At anlægge et sådant p-anlæg, der koster gevaldige summer, ville København ikke investere i uden tilstrækkelig støtte fra staten, idet det i høj grad vil blive benyttet af pendlere fra omegnskommunerne, der retteligt burde pendle fra nærmeste station i eget område," Forklarede Lars Weiss.
Der var måske en pointe i forslaget fra Jan Mørch fra Vanløse/Flintholm, der allerede ved de indledende høringer advarede om P-kaos i de nærliggende grundejerforeninger: "Jeg vil opfordre Jer til tale med DSB om en nedsættelse af taksterne, så de halvtomme p-anlæg i omegns-kommunerne kunne fyldes op. Vi har to typer pendlere ved metro og tog - langtidspendlere fra omegnskommuner og nabobydele og dem fra de nærliggende boligområder. Fjernelsen af de første giver meget bedre plads til de sidste."
Jacob Næsager: "Det røde flertal fører en politik, der gør det umuligt at være privatbilist i København."
Karin Storgaard: "Det siddende flertal nedlægger flere og flere p-pladser i København og bygger nye p-huse med p-pladser til 650.000 kroner stykket. Der mangler i øvrigt et udspil fra Region Hovedstaden til nogle samlede løsninger," tilføjede Karin Storgaard.
"I stedet pønses der hos flertallet på kraftige stigninger i p-afgifterne i byens p-zoner, som der ønskes flere af."
Lars Weiss gjorde opmærksom på kommunens tiltag med beboer-licenser til grundejerne på de særligt belastede private fællesveje, som oversvømmes af pendlere. Foreløbig ved Ørestad og Flintholm metro-stationer samt enkelte steder på Nørrebro og Østerbro.
Hertil svarede Jacob Næsager, at beboernes gæster stadig er omfattet 2-timers begrænsningen.
Foreninger ved DR-byen, Ørestad og andre knudepunkter kunne berette om voldsomme p-problemer i deres områder. Når p-pladserne forsvinder, og de resterende bliver betalingspladser, søger bilerne ind i de endnu gratis områder.
Herefter er der kun fællesvejene tilbage.
Fælledbo foreslog, at 2-timers parkeringen på de belastede fællesveje blev udvidet til 4 timer på hverdage i dagtimerne. Det vil stadig forhindre de pendlere, som jobber andet steds i byen – samt de pendlere, der skal 3 uger til Kreta – i at parkere på de private fællesveje. Medens bilister, der skal et kort smut til byen, handle i lokalområdet eller gæste beboerne på vejen, stadig kan parkere på vejene. Den model kunne Jacob Næsager gå ind for. Lars Dueholm kunne også se pointen og måtte som beboer i Ørestad erkende, at han selv har parkeret i de nærliggende villakvar-terer, indtil han fik en officiel p-plads ved boligen til 1.000 kr. om måneden.
Der blev også nævnt en række enkeltsager, som f.eks. påbud og varslings-frister samt kommunikation med for-valtningen. Eksempelvis har en forening i Vanløse, der i 2009 søgte om tilladelse til vejrenovering, endnu ikke har fået svar.
Karin Storgaard opfordrede grundejerne til, at man i den slags sager henvender sig til f.eks. panelets fire politikere, der alle sidder i T&M-udvalget, som så kan spørge ind til sagerne de relevante steder eller hjælpe foreningerne videre, hvis de strander i systemet.
Det blev afslutningsvis foreslået de foreninger, som brændte inde med spørgsmål, at videresende dem til
redaktoer@grundejeren.dk.
Vi kan så delagtiggøre bladets læsere og politikerpanelet i omtale og debat.
Således vil vore lokale politikere også være klædt bedre på til at varetage grundejerinteresserne.
Aftenens debat viste i hvert fald, at de fire politikere, der stillede op til debat selvfølgelig ikke kunne løse nogen problemer her og nu, men har stor forståelse for vores situatuion under en speget lovgivning.
redaktoer@grundejeren.dk
Tilbage til toppen
