Nyt medlemsblad - Kommunalvalg og Repræsentantsskabsmøde

Så er det nye medlemsblad tilgængeligt og udover indkaldelse til det årlige repræsentantsskabsmøde er der fokus på det kommende kommunalvalg.

Vi har spurgt en række kandidater om deres holdning til problemstillinger der vedrører grundejere i København. Bladet fungerer således som introduktion til det valgmøde vi afholder d 28 oktober hvor kandidaterne yderligere kan uddybe hvor de står i forhold til kommunalvalget og hvor medlemmerne kan komme i direkte dialog med de lokale politikere.

Så hvis du ikke allerede har meldt dig til, så er der nu åben for tilmelding til valgmødet ved at kontakte sekretariatet - der er begrænset antal pladser og de fordeles efter først til mølle princippet.

Medlemsblad 49

Hjælp klimaet – modtag et gratis ”partnerskabstræ” fra kommunen.

Københavns kommune har afsat endnu en pulje midler til indkøb af såkaldte partnerskabstræer til private arealer.

Som borger kan du indgå et partnerskab med kommunen om at modtage, plante og passe et eller flere træer på et privat areal, så længe træet er synligt fra offentlig vej for andre københavnere kan det godkendes som del af ordningen.

Dette kan være relevant for såvel forhaver for enkelte grundejere samt fællesarealer for grundejerforeninger.

Du kan læse mere om ordningen og søge om et træ ved at følge nedenstående link:

https://www.kk.dk/partnerskabstrae